Kørsels- og rejseskema

Når du bevæger dig i forbindelse med dit arbejde, er det utrolig vigtigt at dokumenterer det for at kunne få fradrag for det. Og jo mere du dokumenterer, jo mere vil du i princippet kunne trække fra i skat, og altså spare skattekroner. For du kan nemlig trække din kørsel og dine rejser fra i skat. Specielt hvis du har din egen bil – her får du nemlig kørselsgodtgørelse på 3,53 kr./km (2017 sats) og det gælder ALLE kørte kilometer i forbindelse med dit arbejde. Så selvom du bare skal ned i et supermarked og købe batterier til noget udstyr, eller ned i byen til et møde, så kan det trækkes fra! – hvis du husker at dokumentere det.

Den måde vi anbefaler at dokumentere din færden, er at bruge en form for kørsels- og rejseskema / logbog og så udfylde den løbende, så der ikke er noget, der går i glemmeren (det kan jo ske). Til det har vi en standardskabelon, som dækker alle de nødvendige informationer.

Den kan downloades HER i excel format.
Og HER i pdf format.

  • Dato: Her noterer du datoen for turen eller datoerne for rejsen.
  • Sted: Her noterer du, hvor du har været – og gerne med en adresse eller navn på stedet.
  • Antal km: Her noterer du, hvor langt du er kørt tur/retur.
  • Beskrivelse: Her noterer du, hvad du har lavet. Det kan være et møde, et job, en øver, etc. Og hvis du har fået en hyre for turen/jobbet, så noterer du også beløbet.
  • Transportmiddel: Her er det vigtigt, du noterer, hvordan du er transporteret. Om du har kørt i din egen bil, siddet som passager i en vens, taget det offentlige, siddet i en bandbus, etc.
  • Overnatning: Hvis du er honorarmodtager, skal du blot springe dette felt over. Men er du selvstændig, er det vigtigt, at du her noterer, om du har overnattet, og hvordan du har overnattet. Har du selv betalt hotel, er du overnattet hos en bekendt, har din arbejdsgiver betalt/stillet til rådighed, etc.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *